AKTIVERING AF PENDLERKORT

Gå til aktivering af pendlerkort

Leder du efter login til din side?

Gå til Din Side

HVORFOR

HVAD ER PENDLEREKSPERIMENTET?

FynBus’ direktør Carsten Hyldborg fortæller om eksperimentet på 2 minutter. 

Bor du i Odense, kan du også deltage. Hør Carsten Hyldborg fortælle

BAGGRUND

ALT OM EKSPERIMENTET

Lad bilen stå i maj og få gratis buskort

Hos FynBus har vi sat os for at undersøge, hvorfor så mange bilister foretrækker at køre lige i bagenden af bussen til jobbet i Odense hver morgen. Hvis du er én af dem, tilbyder vi dig gratis buskort hele maj. Vi tror nemlig, at du tager bilen, fordi du ikke ved hvor let og billigt, det er at springe på en FynBus. Kør med i eksperimentet og se om du kan få ændret dine pendler-vaner på en måned.

Hvem kan deltage?

Hvis du plejer at tage bilen til jobbet i Odense og bor i en af de ni udvalgte byer, så kan du deltage i Pendlereksperimentet. Byerne er udvalgt fordi de har mange morgenafgange til Odense.

Byerne er: Otterup, Søndersø, Bogense Assens, Glamsbjerg, Kerteminde, Munkebo, Langeskov og Ullerslev. Du kan også deltage, hvis du bor i Odense og pendler til en af de ni byer. Så skal du ved tilmelding vælge den by, du pendler til som din hjemkommune. Du kan ikke deltage, hvis du pendler mellem de ni byer, f.eks. fra Glamsbjerg til Bogense.

Hvad får du ud af at deltage?

  • Du finder ud af om bussen er en god transportform for dig
  • I bussen kan du slappe af, skrive en krimi eller begynde arbejdsdagen med din smartphone
  • Du sparer penge på benzin
  • Du slipper for trafikkøer, fotovogne og myldretid
  • Du holder liv i dit lokalmiljø. Mange skolebørn og ældre er afhængige af, at bussen har stoppesteder i de mindre byer. Jo flere som bruger bussen, jo bedre kan FynBus sikre et godt forgrenet rutenet
  • Og du ved jo godt, at miljøet bliver grønt og lykkeligt som en forårsdag, jo mere du bruger den kollektive trafik

Sådan deltager du

Du skal give os dit postnummer, postadresse og e-mail, så sender vi dig et buskort, som du kan køre gratis på 1. – 31. maj. Til gengæld skal du blot svare på en række spørgsmål før, under og efter eksperimentet via e-mail, telefon og SMS. Dine oplysninger bliver i anonymiseret form anvendt af FynBus til videre udvikling af vores service. Stå klar ved stoppestedet mandag den 1. maj – så kommer bussen og tager dig med. Find busafgange på FynBus.dk/find-din-rejse

Hvorfor har FynBus et Pendlereksperiment?

FynBus igangsætter eksperimentet for at få viden om, hvorfor fynboerne ofte fravælger bussen som det daglige transportmiddel. Vi har brug for indsigter om potentielle pendlere, så vi i årene frem kan sikre optimal busdrift og et stærkt rutenet på hele Fyn. Det er nemlig dét FynBus er sat i verden for. Vi er ikke en virksomhed, som skal tjene penge – vi er ejet af fynske kommuner og Region Syddanmark – vi findes kun for at betjene fynboerne så optimalt som muligt.

Hvis du ikke selv kan være med i eksperimentet, håber vi at du vil hjælpe os med at finde deltagere ved at fortælle andre om eksperimentet. Sig det videre!

Det med småt

Der er ikke noget med småt. Pendlereksperimentet er ganske enkelt et godt tilbud til bilister, som vil prøve bussen. Dog har FynBus aldrig før eksperimenteret med kunderne, så meget kan ske. Men vi lover at gøre alt for, at bussen kører til tiden. 

KØR MED

HVAD FÅR DU UD AF AT DELTAGE?

1

Du finder ud af om bussen er en god transportform for dig

2

I bussen kan du slappe af, skrive en krimi eller begynde arbejdsdagen med din smartphone

3

Du sparer penge på benzin

4

Du slipper for trafikkøer, fotovogne og myldretid

5

Du holder liv i dit lokalmiljø. Mange skolebørn og ældre er afhængige af, at bussen har stoppesteder i de mindre byer. Jo flere som bruger bussen, jo bedre kan FynBus sikre et godt forgrenet rutenet

6

Og du ved jo godt, at miljøet bliver grønt og lykkeligt som en forårsdag, jo mere du bruger den kollektive trafik

fynbus_logo.png

Kontakt

Spørgsmål om køreplan? Ring 63 11 22 33

Spørgsmål om billetter og kort? Ring 63 11 22 00

Eller send en mail på fynbus@fynbus.dk